Hvis du dagligt fjerner kattens efterladenskaber (og dermed også de snavsede piller) og roder lidt rundt i pillerne i overbakken, skal du blot supplere pillerne i overbakken. Disse behøver i princippet ikke blive udskiftet, bortset fra særlige tilfælde, f.eks. hvis katten har diarre.
Underbakken skal tømmes ca. 1 gang om ugen (oftere, hvis den bruges af flere katte), eller når den er fyldt op med savsmuld. Hvis underbakken bliver overfyldt, fungerer systemet ikke længere optimalt, da det forurenede savsmuld da bliver liggende i overbakken og giver lugtgener.
Du kan rengøre underbakken med en blød klud og en mild sæbeopløsning eller med varmt vand tilsat eddike eller natron. Du kan også blot skylle den af under vandhanen. Brug ikke skuresvampe eller sandholdige skuremidler. Det giver bittesmå ridser, som skaber grobund for bakterier, så der opstår lugtgener.