PeeWee-systemet2022-11-02T12:55:44+01:00

PeeWee-kattebakke + PeeWee-træpiller

Superfriske, superdrøje i brug og sunde for mennesker og dyr!

Kombinationen af de superabsorberende svenske træpiller og den patenterede kattebakke med dobbeltbund gør lugtgener i dit hjem til en saga blot.

hotspot_image_short.jpg
forurenet savsmuld
2 cm PeeWee-træpiller
overbakke med rist
underbakke
hotspot_image_short.jpg
forurenet savsmuld
2 cm PeeWee-træpiller
overbakke med rist
underbakke
hotspot_image_short.jpg
forurenet savsmuld
2 cm PeeWee-træpiller
overbakke med rist
underbakke

Se videoen om PeeWee-kattebakkesystemet her

Brugsanvisning

PeeWee-kattebakken består af en overbakke med rist (A) og en underbakke (B).

Fyld overbakken med PeeWee-piller til det angivne niveau (cirka 2 centimeter).

Du behøver ikke at bruge flere træpiller!

Kom en håndfuld træpiller i den nederste bakke, således at fugten kan absorberes første gang, katten tisser.

Når katten tisser, forsvinder 90 % af urinen gennem risten og ned i underbakken. Resten absorberes af træpillerne i overbakken, som smuldrer til savsmuld.

Når katten graver, falder det forurenede savsmuld gennem overbakkens rist og ned i underbakken. Ryst overbakken, eller brug skovlen, så alt det forurenede savsmuld falder gennem risten og ned i underbakken. Kom eventuelt en håndfuld PeeWee-piller i overbakken så niveauet opretholdes.

Fjern kattens ekskrementer med PeeWeeskovlen en gang om dagen.

Tøm underbakken, når den er næsten fuld (ca. en gang om ugen). Jo mere savsmuld der er i, jo bedre absorberes urinlugten.

Rengør underbakken. Brug ikke skuresvampe eller skuremidler. Det giver bittesmå ridser, som skaber grobund for bakterier og medfører lugtgener. Brug ikke aggressive rengøringsmidler (som f.eks. klorin). Brug hellere en mild sæbeopløsning eller varmt vand tilsat eddike eller natron.


Spørgsmål og svar

Hvor længe holder en sæk med 9 kg træpiller?2021-02-24T10:50:39+01:00

En sæk med 9 kg PeeWee-piller holder i hele fire måneder, hvis du har en EcoHûs eller EcoMinor, der bruges af en enkelt kat.

Hvilke mængder fås PeeWee-pillerne i?2021-02-24T10:50:16+01:00

Træpillerne fås i en lille sæk med 3 kg (5 liter) og en stor sæk med 9 kg (14 liter).

Hvilke farver fås kattebakkerne i?2021-02-24T10:49:45+01:00

For hver kattebakke kan du se, hvilke farver den fås i. Farverne varierer fra model til model.

Kan jeg lave en åben kattebakke om til en lukket?2021-02-24T10:49:24+01:00

Har du en åben kattebakke (EcoGranda eller EcoMinor) og vil gerne lave den om til en lukket (EcoDome eller EcoHûs)? Det kan du godt. Du skal blot udskifte randen med en overdel. Underdelen er den samme. Overdelen til EcoDome eller EcoMinor kan købes separat. Vær opmærksom på, at der også følger en dør og et filter med, og med EcoDome desuden et håndtag og et sæt klemmer.

Kan jeg lave en lukket kattebakke om til en åben?2021-02-24T10:49:05+01:00

Har du en lukket kattebakke (EcoDome eller EcoHûs) og vil gerne lave den om til en åben (EcoGranda eller EcoMinor)? Det kan du godt. Du skal blot udskifte overdelen med en rand. Underdelen er den samme. Randen til EcoGranda eller EcoMinor kan købes separat.

Hvordan monterer jeg døren rigtigt?2021-02-24T10:47:39+01:00

På både EcoDome og EcoHûs skal døren monteres på samme måde i filterlåget. Sørg for, at døren buler indad, og at den udragende del vender udad.

Hvordan vælger jeg den rigtige kattebakke?2021-02-24T10:47:18+01:00

Det afhænger helt af, hvor stor din kat er. EcoMinor og EcoHûs er kattebakker i normal størrelse. De er velegnede til både små og store racer. EcoDome og EcoGranda er ekstra store kattebakker til de større racer, f.eks. Maine Coon. British shorthair er en mellemstor eller stor race. Her vil både en EcoHûs/EcoMinor og en EcoDome/EcoGranda være passende. Nogle katte er store, men vejer ikke så meget. Selv om en EcoHûs/EcoMinor her ville passe fint vægtmæssigt, vil en EcoDome/EcoGranda være mere velegnet på grund af kattens fysiske størrelse. Det gælder naturligvis også omvendt. Alle mål er angivet på de enkelte produktsider.

Min kat vil ikke bruge PeeWee-kattebakken2021-02-24T10:44:43+01:00

Katte kan som bekendt have en stærk vilje og har ind imellem brug for lidt ekstra hjælp eller overbevisning. Kom et lag af det gamle kattegrus, som du måske stadig har stående, oven på PeeWee-pillerne. Eller tag de efterladenskaber, katten lægger ved siden af bakken, og læg dem ind i bakken et stykke tid, så bakken kommer til at lugte af din kat. Hvis dette får din kat til at begynde at bruge bakken, gælder det om langsomt at ændre blandingsforholdet mellem det gamle kattegrus og PeeWee-pillerne, så der til sidst kun er PeeWee-piller tilbage. Vær opmærksom på, at kattebakken vil lugte lidt mere i denne overgangsfase, indtil der ikke længere er blandet kattegrus i PeeWee-pillerne.

Kan kattebakken placeres hvor som helst?2021-02-24T10:43:41+01:00

Vi fraråder, at du placerer kattebakken i direkte sol, foran en varmekilde eller på et sted med gulvvarme. Opvarmede ekskrementer afgiver ikke blot en stærkere lugt, men skaber også ideelle forhold for bakterier. Der findes som regel et sted i boligen uden gulvvarme, men hvis du er nødt til at stille kattebakken på et varmt gulv, kan du løse problemet ved at stille den på en forhøjning eller ved at lægge et isoleringsmateriale (flamingo) under den. Det holder varmen ude.

Kan jeg bruge træpiller af andre mærker i PeeWee-kattebakken?2021-02-24T10:42:51+01:00

Systemet fungerer kun optimalt med PeeWee-træpiller. Selv om andre træpiller ligner dem til forveksling, har det vist sig mange gange, at andre piller ikke har den samme sammensætning og den samme sugeevne som PeeWee-pillerne. Det frarådes også at blande pillerne med andre træpiller.

Må PeeWee-træpillerne komme i beholderen til grønt affald?2021-02-24T10:42:30+01:00

Selv om PeeWee-træpillerne er et 100 % naturprodukt, må de ikke komme i beholderen til grønt affald, da de ikke er miljømærkede. Derfor skal vi officielt at anbefale, at pillerne og savsmuldet bortskaffes som restaffald.

Find yderligere oplysninger i din lokale vejledning om affaldssortering

Kan jeg skylle træpillerne ud i toilettet?2021-02-24T10:41:24+01:00

Det frarådes at skylle savsmuldet eller træpillerne ud i toilettet, da det kan medføre alvorlige tilstopninger. Det er bedst at smide det forurenede savsmuld i affaldsspanden. Du kan godt skylle kattens efterladenskaber ud i toilettet, hvis du sikrer dig, at der følger færrest mulige træpiller med, og skyller grundigt ud.

Hvor meget skal overbakken fyldes med PeeWee-træpiller?2021-02-24T10:41:50+01:00

Du må ikke fylde overbakken mere op end til de angivne 2 centimeter. Hvis bakken er for fuld, vil flere piller blive forurenet. Det er mindre økonomisk, og pillerne i overbakken forbliver ikke rene. Kattebakkesystemet fungerer i så fald ikke optimalt.

Hvordan kan jeg rengøre bakken?2021-02-24T10:42:06+01:00

Hvis du dagligt fjerner kattens efterladenskaber (og dermed også de snavsede piller) og roder lidt rundt i pillerne i overbakken, skal du blot supplere pillerne i overbakken. Disse behøver i princippet ikke blive udskiftet, bortset fra særlige tilfælde, f.eks. hvis katten har diarre.

Underbakken skal tømmes ca. 1 gang om ugen (oftere, hvis den bruges af flere katte), eller når den er fyldt op med savsmuld. Hvis underbakken bliver overfyldt, fungerer systemet ikke længere optimalt, da det forurenede savsmuld da bliver liggende i overbakken og giver lugtgener.

Du kan rengøre underbakken med en blød klud og en mild sæbeopløsning eller med varmt vand tilsat eddike eller natron. Du kan også blot skylle den af under vandhanen. Brug ikke skuresvampe eller sandholdige skuremidler. Det giver bittesmå ridser, som skaber grobund for bakterier, så der opstår lugtgener.


PeeWee-kattebakker

Kattebakker
Go to Top