Vi fraråder, at du placerer kattebakken i direkte sol, foran en varmekilde eller på et sted med gulvvarme. Opvarmede ekskrementer afgiver ikke blot en stærkere lugt, men skaber også ideelle forhold for bakterier. Der findes som regel et sted i boligen uden gulvvarme, men hvis du er nødt til at stille kattebakken på et varmt gulv, kan du løse problemet ved at stille den på en forhøjning eller ved at lægge et isoleringsmateriale (flamingo) under den. Det holder varmen ude.